Jens-Martin Eriksen
Om forfatterskabet
Jens-Martin Eriksen (1955) er cand.phil i dansk sprog og litteratur. Han er modtager af flere litterære priser, så som Statens Kunstfonds livsvarige hæderslegat, Adam Øhlenschlæger-prisen for litteratur, Beatrice-prisen fra det danske akademi samt Jeanne og Henri Nathansens mindelegat.
Blandt hans mange udgivelser kan nævnes Nani (1985), en kortroman, der er oversat til flere sprog, bl.a. fransk, og romanen Vinter ved daggry (1997), som ligeledes er oversat til en række sprog, bl.a. tysk og fransk. Romanen omhandler et land plaget af borgerkrig og etniske udrensninger, inspireret af hændelserne under den jugoslaviske borgerkrig. Bogen læses som et epos om tragedierne i vores egen tid.
Desuden har han skrevet beretningrene Jonatan Svidts forbrydelse (2000), hvor en af historierne er filmatiseret og som blev hædret som bedste historie på Odense Filmfestival i 1999.
Kuldslået realisme i arbejderklassen
På det seneste har han skrevet romanerne Natten er Jordens skygge (2022) samt Livet i Paradis (2025), hvor af den første var nomineret til Montanas litteraturpris af redaktionen på Dagbladet Information. Disse to udgivelser er repræsenteret af Will Agency.
De to seneste romaner er skrevet i en rigt reflekterende stil, og omhandler livet i arbejderklassemiljø i 1960’erne, og er båret af en kuldslået realisme, der sætter vores egen tid og værdidebat i relief. Vi følger en dreng under hans opvækst og senere hans tid på en religiøs kostskole, hvor årenes revolutionære opbrud mærkes som reminiscenser af en ny tid, der skal komme.
Bibliografi
Livet i Paradis (Alhambra) 2025
Natten er jorden skygge (Alhambra) 2022
Helter Skelter (Gyldendal) 2019
Et hvidt reb til Philippe Deprez (Gyldendal) 2015
Krigens scenografi: nye rejser i Bosnien og Serbien (Lindhardt og Ringhof) 2004
Jonatan Svindts forbrydelse (Gyldendal) 2000
Vinter ved daggry (Rosinante) 1997
Pilgrim (Per Kofod) 1995
Den hvide væg (Gyldendal) 1991
Jim og jeg (Gyldendal) 1989
Rejse under mørket (Gyldendal) 1988
Nani (Lindhardt og Ringhof) 1985