Johan Knattrup
Om forfatterskabet
Johan Knattrup (1979) er filminstruktør, kunstner og er sidenhen blevet forfatter. Det var ikke nødvendigvis med i planen at skulle skrive krimier, når han nu var blevet anerkendt i et avantgarde filmunivers, som meget få har adgang til – men ordene kom og ville ud, og pludselig stod han på Politikens forlag med en udgivelseskontrakt i hænderne.
Men hvad kan krimi, som kunstfilm ikke kan? Johan har haft modet til at genopfinde sig selv og finde en plads i et bredt appellerende krimiforfatterskab, som han tager som endnu et eventyr.
Ingen beviser og en efterforsker i krise
Da 15-årige Sabina pludselig forsvinder fra Vesterbro en lun aften i maj, er det op til en udbrændt og migræneplaget efterforsker, Johan Borgen, at sætte sig ind i sagen, også selvom han egentlig har mistet sin status som landets skarpeste.
Borgen begynder at se glimt af de forfærdeligheder, Sabine ser, hvor end hun er, og det bliver op til ham og Fanny Løvgren at optrevle, hvorfor ingen har set noget – udover en mistænkt, der nægter sig skyldig men taler om ”den hvide gud”.
Det er en bog til krimilæseren med is i maven og en interesse i menensker på kanten, umage par og glimt af ondskab udenfor vores fatteevne.