Lotte og Søren Hammer

Om forfatterskabet

Lotte og Søren Hammer (hhv. 1955 og 1952) er et dansk søskendepar med flere serier af kriminal- og historiske fiktionsromaner under bæltet. De debuterede på Gyldendal med Svinehund i 2010, en del af 10-binds serien om kriminalinspektør Simon Konradsen, og parret har senest udgivet bind 2 i Jytte-serien hos Forlaget Falco. 

Siden 2010 har Lotte og Søren sammen skrevet på fuldtid.

Verdenskrigens store skygger 

I vores samarbejde er det serien Venner og fjender om anden verdenskrig, som jeg repræsenterer i udlandet. Caroline Waight har med støtte fra Statens Kunstfond støttet en prøveoversættelse af første bind i serien, Vejen til Warszawa (HarperCollins DK 2021) 

I bogen er det den unge tysker Peter, der, efter vanrøgt og fattigdom på landet i Tyskland i 1930’erne, indmelder sig i den nazistiske ungdomsorganisation Hitlerjugend. Peters verden bliver vendt op og ned, da anden verdenskrig starter med al dens grusomhed – for hvordan kan det ske, at en ung mand kan indoktrineres så effektivt? Og hvordan skal han nogensinde kunne konfrontere magtstrukturerne, bryde fri og engagere sig i modstandsbevægelsen? 

Vejen til Warszawa er første bind af 8 værker i Venner og fjender-serien. Gennem bøgerne følger vi Peter og sidenhen jødisk fødte Kassandra gennem krigens år, modstandsbevægelsens kamp for frihed og vejen mod lyset efter krigens ødelæggelser. 

Bøgerne har været hårde at skrive, men for Søren og Lotte har de føltes nødvendige for at beskrive, udforske og undersøge et mørkt kapitel af Europas historie, som vi stadig har i tankerne i dag.


Bibliografi

Venner og fjender-serien

Rottelinjen (HarperCollins) 2022 

Heltenes sommer (HarperCollins) 2022

Skoven er vores (HarperCollins) 2021

Sobibór (HarperCollins) 2021

Byen ved Volga (HarperCollins) 2021

Gaden uden navn (HarperCollins) 2020

Kobberslottet (HarperCollins) 2020

Vejen til Warszawa (HarperCollins) 2020

Konrad Simonsen-serien

Soldier Blue (Gyldendal) 2019

Mirakelbarnet (Gyldendal) 2018

To små piger (Gyldendal) 2017

Mørkemanden (Gyldendal) 2016

Elskede Heidi (Gyldendal) 2015

Den sindssyge polak (Gyldendal) 2014

Pigen i Satans Mose (Gyldendal) 2012

Ensomme hjerters klub (Gyldendal) 2011

Alting har sin pris (Gyldendal) 2010

Svinehunde (Gyldendal) 2010



Rosa (Gyldendal) 2016

Den blå ged (Politikens forlag) 2016

Jul i sol og sommer (Lindhardt og Ringhof) 2011

Lotte og Søren Hammer