Foto: Lærke Posselt
Torben Munksgaard
Om forfatterskabet
Torben Munksgaard (1975) er født i Sønderjylland men flyttede til København og debuterede i 2007 med romanen Retrograd (Lindhardt og Ringhof) om den midaldrende og lidt mavesure Henrik, som simpelthen beslutter sig for at blive yngre, til stor fortrydelse for kone og barn, som ikke helt kan være med i den plan. Siden har Torben skrevet skønlitteratur og krimi, mens han har arbejdet i TV-branchen, og især er det humor, samfundssatire og ensomhed, der fylder på siderne. Torben kommer ind under huden på sine karakterer og stiller krav til sin læser men får dem også til at smile lidt i skægget imens.
Krimier, humor og mavesyre
I bogen Missionær giver Torben sig i kast med kvinden Lises altoverskyggende livskrise. Her overgiver hun sig fuldt til sin nye tro, som hun, til nære og kæres fortrydelse, rigtig gerne taler meget højt om, mens Lises mands pludselige forsvinden ryger lidt i baggrunden. Bogen har de samme krav, samme ironi og en sjat midaldrende mavesyre, som også præger de andre bøger. I den prisvindende Traum-trilogi er der tale om Nørrebro-krimier, hvor hårde skæbner bevæger sig ind og ud af hinanden på asfalten. Will Agency har rettigheder til at få Missionær og Traum-trilogien ud i verden til læsere, der ønsker sig nogle lidt skæve, anderledes krimier med spark på sproget og tankevirksomheden.
Will Agency har desuden rettighederne til Torbens nyeste værk som endnu ikke er udgivet.
Bibliografi
Missionær (Modtryk) 2024
Døgndrift (Kronstork) 2024
Planet B (Kronstork) 2021
Mere lys (Kronstork) 2019
Johns saga (Lindhardt og Ringhof) 2018
Muren (Lindhardt og Ringhof) 2017
I virkeligheden (Lindhardt og Ringhof) 2014
Sort hund (Lindhardt og Ringhof) 2012
Den perfekte mand, en selvbiografi (Lindhardt og Ringhof) 2009
Retrograd (Lindhardt og Ringhof) 2007
Traum-trilogien
Damevennens død (Modtryk) 2022
Diskodanserens død (Modtryk) 2021
Digterens død (Modtryk) 2020